Oplev nye steder i Nordjylland

Oplev nye steder i Nordjylland

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.

AF: Ida Amalie Bodh Have, ih30@nordjyske.dk
opdateret 10. maj 2012 16:29

.

Nye værter på ANR

.

Fem kvindelige stjerner vikarierer for Anne Kejser.

E-mail Print
.
ANR’s morgenprogram "Anne og de herreløse hunde" får frem til midten af december besøg af fem kvindelige danske stjerner.
Showets faste vært, Anne Kejser, er frem til 12. december udlånt til et andet projekt, og i den forbindelse er programmet omdøbt til "Anne og de herreløse hunde - nu uden Anne".
De fem kvindelige stjerner skal varetage Anne Kejsers rolle, som den kvindelige modpart til de tre mandlige værter rapperen Niarn, komikeren Geo og radioværten Niels Skovmand.
- Vi er stolte af det vikarhold, vi kan præsentere de nordjyske lyttere for, og det siger jo i virkeligheden en del om Annes talent, at vi må præsentere fem så store navne som vikarer, siger redaktionschef Mikkel B. Ottesen.
Hjerte og humor
De fem gæsteværter er TV3-vært Ibi Støving, sangerinde Anna David, skuespiller Lærke Winther, pornoskuespiller Denice Klarskov samt model og skuespiller Claire Ross-Brown.
- Vi gik efter at finde nogle typer, der kan tilføre programmet nogle forskellige ting, fortæller Mikkel B. Ottesen.
Derudover skulle de fem stjerner have humor og noget på hjertet.
De gæstende hundemødre vil skiftevis være vært på programmet i en uge. Den første hundemor, der gæster programmet, er Denice Klarskov, som man kan høre på ANR fra 7. november klokken 6.
- Jeg har faktisk længe drømt om at lave noget radio, for jeg synes det er et hyggeligt og spændende medie, så jeg blev meget glad, da jeg fik denne chance, siger Denice Klarskov om sin nye rolle som studievært.
- Jeg glæder mig til at få lov at vise, hvem jeg i virkeligheden er. Altså den Denice, der ikke er i gang med at lave en pornoscene. Og jeg glæder mig til at få de reaktioner, der følger efter når man laver sådan et projekt.
Denice Klarskov glæder sig også til samarbejdet med de herreløse hunde.
Langt ude
- Det bliver sjovt at arbejde sammen med Geo og Niarn. Geos humor er så langt ude, at man tror det er løgn og Niarn er en fin fyr, som jeg tidligere har joket godt med, siger hun.
En af hundene, Niarn, siger, at han kommer til at savne Anne Kejser.
- Men på den anden side bliver det spændende og inspirerende at arbejde sammen med så mange forskellige talentfulde piger fra så mange forskellige brancher.
- Jeg har mødt Denice i forbindelse med et underholdningsprogram på tv og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med hende. Radio er et fremragende medie til at vise sin personlighed og nogle gange afkræfte folks fordomme. Jeg er også sikker på, at der er mange der bliver positivt overraskede over hvor skarp, velformuleret og sød Denice er. Hun indeholder meget mere, end man tror en klassisk pornostjerne gør.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .