Byggeri

Nyt byggeri er kun starten

I løbet af 2012 går arbejdet med en ny strøgforbindelse i Aalborg i gang. Den skal styrke sammenhængen mellem midtby og havneområdet ved Musikkens Hus.

Nogenlunde sådan kommer den ny ejendom i fire etager til at se ud. Den får butiksfacade til tre sider i stueplan og afgrænser et nyt bredt stræde, der forbinder Østerbro og Nyhavnsgade. Illustration: Nørkær + Poulsen
Nogenlunde sådan kommer den ny ejendom i fire etager til at se ud. Den får butiksfacade til tre sider i stueplan og afgrænser et nyt bredt stræde, der forbinder Østerbro og Nyhavnsgade. Illustration: Nørkær + Poulsen

En ny ejendom i fire etager skyder i den kommende tid i vejret på kanten mellem Østerbro og Nyhavnsgade. Det er Calum Ejendomsaktieselskab, der står bag byggeriet, der skal rumme 65 ungdomsboliger og 750 kvadratmester butiks- og erhvervslejemål. Sidstnævnte ligger i stueplan med store glaspartier i facaden. Bygningen bliver en del af et større gadegennembrud, der kaldes Nørregadepassagen. Den skal styrke forbindelsen mellem midtbyens gågader og havneområdet ved Musikkens Hus. Den indebærer foruden et nyt, bedt stræde ud for Medborgerhuset også en omrokering af Sankt Hans Gade, hvor en mur fjernes. I stedet skal der laves et lille torv, hvor busserne fremover kommer til at holde. Aalborg Kommune har dog ikke råd til at føre det hele ud i livet på en gang. I første omgang bliver strædet mellem Nyhavnsgade og Østerbro anlagt. Senere kommer turen til Sankt Hans Gade-etapen, der har videre forbindelse til Nørregade. Calums ny boligkompleks ventes klar til brug i begyndelsen af 2013.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden