Nyt byrådsmedlem
Ole Bruun sygemeldt i en periode
BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Enhedslistens repræsentant i Brønderslev Byråd, Ole Bruun, vil i en periode være sygemeldt. Derfor vil det være Emma Lyng Svensson, der indtager partiets plads i byrådssalen fra i dag.
- Der kan indkaldes en stedfortræder, når et byrådsmedlem er forhindret i mindst en måned, fortæller borgmester Mikael Klitgaard (V).
Hvor længe Emma Lyng Svensson skal være medlem af byrådet, er uvist. Hun indtræder i teknik- og miljøudvalget samt i ældreomsorgsudvalget i Ole Bruuns sygdomsperiode.