Ophavsret

Ophavsret: Du må kun kopiere de cd'er, du selv har købt

Og kun til eget brug.

Cd'er - eller dvd'er - lånt på biblioteket må overhovedet ikke kopieres.Arkivfoto: Michael Bygballe
Cd'er - eller dvd'er - lånt på biblioteket må overhovedet ikke kopieres.Arkivfoto: Michael Bygballe

Spørgsmål: Man læser så meget om ulovlig kopiering af musik og tekster. Jeg vil nødig bryde loven, så for at være på den sikre side vil jeg spørge, om det egentlig er lovligt at låne en cd på biblioteket og kopiere numrene over på en cd eller på en mp3-afspiller - bare til ens eget private brug? Og hvad nu, hvis en af mine venner gerne vil have mig til at kopiere musikken til hans mp3-afspiller - må jeg så det? Svar: Musik på cd'er er beskyttet af Ophavsretsloven. Udgangspunktet efter Ophavsretsloven er, at det at kopiere eksempelvis musik på en cd, er forbeholdt den, der har ophavsretten til værket, som det betegnes i loven. Det er den, som har skrevet/indspillet musikken. Ophavsretsloven indeholder imidlertid en undtagelse, hvorefter der er adgang til at kopiere eksempelvis musik på en cd til personligt brug for den, der kopierer eller til dennes husstand. Det er derimod ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille et eksemplar i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. Samlet betyder dette, at du må kopiere en musik-cd til brug i bilen eller sommerhuset, men eksemplaret må ikke bruges udenfor din husstand. Således er kopiering til bekendte og venner under alle omstændigheder udelukket. Hvis musik-cd'en er lånt på biblioteket, må du IKKE uden samtykke fra ophavsmanden kopiere denne. Du har nok bemærket, at det sædvanligvis fremgår af disse cd'er, at kopiering ikke må finde sted. I så fald må du hverken kopiere musik-cd'en lånt på biblioteket til dig selv eller til en af dine venner. Du skal være opmærksom på, at har du for eksempel købt musik-cd'en, er det tilladt for ophavsmanden at indsætte kopispærringer eller lignende, der helt eller delvist forhindrer kopiering af cd'en. Adgangen til at kopiere en musik-cd, du har købt lovligt, har den yderligere begrænsning, at du ikke må få hjælp fra fremmede ved kopiering af for eksempel musikværker og filmværker. BR+SNS

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden