Overfald på 10-årig: Politiet går dør til dør
Tekniske undersøgelser på gerningsstedet er slut, men politiet taler fortsat med mulige vidner
AALBORG: - Vi har fået en del henvendelser, og nogle er også meget interessante at arbejde videre med. Det er især på signalementet af gerningsmanden.
Sådan lød det onsdag eftermiddag fra politikommissær Lars Nørskov Jørgensen, Nordjyllands Politi, i sagen om et overfald på en 10-årig pige tirsdag i det østlige Aalborg.
Onsdagens efterforskning har koncentreret sig om at sikre eventuelle tekniske spor på gerningsstedet samt tale med vidner.
- Vi har fået en del henvendelser, og så har vi talt med interessante vidner i området. Det er den klassiske metode, vi er i gang med nu, hvor vi går dør til dør, fortalte Lars Nørskov Jørgensen.
Efterforskningen har endnu ikke bragt en konkret person i politiets søgelys. Arbejdet med især at tale med vidner vil fortsætte torsdag, og politiet er stadig meget interesseret i at høre fra alle, der måtte have selv den mindste oplysning i sagen.
Undersøgelserne af gerningsstedet afsluttet, og det samme er eftersøgningen med brug af politihunde.
- De tekniske undersøgelser er afsluttet. Men jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad de har givet, lød det fra politikommissæren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.