Overfaldt samlever efter løsladelse
32-årig mand fra Thisted holdes nu i varetægt i tre uger, sigtet for vold
THISTED: En 32-årig mand fra Thisted kan ikke styre sit temperament over for sin samlever, og derfor er han nu varetægtsfængslet i foreløbigt tre uger.
Manden blev første gang anholdt søndag og ved et grundlovsforhør samme sag blev han sigtet for at tildele sin samlever knytnæveslag i ansigtet.
Dommeren valgte dengang at løslade den 32-årige, men manden benyttede straks sin frihed til igen at overfalde samleveren.
Tirsdag blev han igen anholdt og sigtet for vold samt krænkelse af husfreden, idet han i forbindelse med den første voldsepisode sparkede en dør ind.
Ved grundlovsforhøret onsdag blev han varetægtsfængslet indtil 10. juli.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.