EMNER

Pas på: Falske iPhones i omløb

Kopitelefoner sælges billigt via Den Blå Avis

iPhone 5. Arkivfoto
iPhone 5. Arkivfoto -

NORDJYLLAND: Inden for de seneste dage har Nordjyllands Politi fået op mod 15 anmeldelser fra nordjyder, der har købt falske iPhone 5 mobiltelefoner via Den Blå Avis.

- Lad være med at købe dem. Det er kopitelefoner, som slet ikke kan de samme ting som en rigtig iPhone 5, lyder opfordringen fra politikommissær Frederik Vedel Möller.

Kopitelefoner annonceres til salg i Den Blå Avis til priser på 3-4.000 kroner, hvorefter køber og sælger aftaler et mødested, hvor handlen skal finde sted.

- Det har blandt andet været på en banegård eller en tankstation, hvor køberen får telefonen i almindelig indpakning ligesom en rigtig telefon, oplyser Frederik Vedel Möller.

Udover manglende funktioner, så skiller kopitelefonen sig også ud på anden måde.

- Der er hovedsagligt tale om hvide telefoner, og modsat de ægte iPhones, så står der ”audioplayer” bagpå. Knappen på siden til at slå lyd til og fra med sidder skævt og går trægt. Og så er kopien lettere, end den ægte vare, siger Frederik Vedel Möller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden