Heste

Politi afblæser heste-advarsel

Turister med almindelig interesse for heste har taget billeder forskellige steder i Nordjylland

Arkivfoto: Grete Dahl
Arkivfoto: Grete Dahl

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:37

NORDJYLLAND: Torsdag opfordrede politiet nordjyske hesteejere til at være ekstra opmærksomme, da man havde modtaget anmeldelser om, at en gruppe mænd kørte rundt og tog billeder af heste - blandt andet på Bindslev-kanten.

Frygten gik på, om der var tale om mænd, der ville stjæle heste, men nu maner politiet den mistanke i jorden.

- Vi har talt med nogle turister, der er indlogeret på et hotel i Hirtshals. Det viser sig, at de bare almindeligt interesserede i heste. Så der er ingen grund til at være på vagt, lyder det fra beredskabschefen ved Nordjyllands Politi i Hjørring, Torben Rimmen.

Gå til relaterede emner

Forsiden