Druknet 21-årig identificeret
Det var liget af den savnede 21-årige mand, der onsdag blev fundet i havnen i Aalborg
Opdateret kl. 16:37
AALBORG: Det var liget af den 21-årige Frederik Mattias Haar, der onsdag eftermiddag blev fundet på bunden af havnebassinet ved KMD-bygningen i Aalborg. Det bekræfter Nordjyllands Politi, efter et ligsyn.
Den 21-årige forsvandt natten til onsdag i sidste uge efter en bytur i Jomfru Ane Gade, da han forlod restaurationen ’Burgers’ i Jomfru Ane Gade og gik i retning af Bispensgade mod øst. Han blev sidst set af overvågningsbilleder klokken 02.25.
Det var dykkere fra Beredskabscenter Aalborg og Falck, der fandt liget af den 21-årige i forbindelse med en rutinedykning.
Der er ingen tegn på forbrydelse, oplyser politiet.
De pårørende er underrettede.