20-årig fundet i god behold
Forsvandt fra nordjysk institution fredag eftermiddag
Opdateret kl. 20:40
LØGSTØR: En 20-årig mand, som fredag eftermiddag ved 16-tiden forlod institutionen Limfjordsskolen på Granlyvej i Løgstør, blev fundet i god behold fredag aften.
Det oplyser Nordjyllands Politi, som havde udsendt en efterlysning af den unge mand fredag, da der var frygt for, at han gik rundt ude i vinterkulden uden at kunne finde hjem.