Økonomisk kriminalitet

Politiker anker dom for underslæb

Karl Emil Nielsen nægter fortsat at have stjålet sin mors penge.

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:44

BRØNDERSLEV: Byrådspolitikeren Karl Emil Nielsen (løsgænger), der for to uger siden blev idømt seks måneders fængsel for underslæb mod sin mors bo, har anket dommen.

- Han har nægtet sig skyldig fra starten. Han mener ikke der er sket noget som helst ulovligt, så han har anket til frifindelse, fortæller Karl Emil Nielsens forsvarer, Jørn Brandenhoff Schmidt.

Karl Emil Nielsen blev dømt for underslæb til ca. 200.000 kr. ved en domsmandsret i Hjørring.

Retten troede ikke på Karl Emil Nielsens forklaring om, at han havde brugt moderens formue i overensstemmelse med hendes ønsker, og bl.a. doneret store beløb til Kræftens Bekæmpelse og Frimurerordenen.

- Det har din mor, som var dement, ikke været i stand til at tage stilling til, sagde dommer Mette Søndergaard.

Hvornår sagen kommer for landsretten, kan Jørn Brandenhoff Schmidt ikke sige noget om.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden