Dans

De er vilde med dans

Sportsdanserforening på jagt efter drenge-dansere

De små dansere gjorde lykke. Foto: Martin Damgård
De små dansere gjorde lykke. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 10:35

SERRITSLEV: Interessen for dans er meget stor. Det kan Brønderslev Sportsdanserforening konstatere. Der er dog mangel på drenge.

Flere end 600 kom til det årlige afdansningsbal i Vendelbohallen i Serritslev.

- Det er 100 flere end i fjor, fortæller formanden, Merethe Hvam Larsen.

Omkring 150 dansere indtog gulvet. Der var lige fra de yngste på tre år til de voksne.

- Tv-programmet ”Vild med Dans” har kun en del af æren for, at der er flere, der går til dans, mener Merethe Hvam Larsen.

Men inden for dansen er der et problem. Der mangler drenge, og foreningen kunne også godt bruge flere voksne dansere.

11 deltog i opvisningen i pardans.

- Vi kan være flere, siger Merethe Hvam Larsen.

I forbindelse med arrangementet i Vendelbohallen blev der gjort en ekstra indsats for at tilbyde undervisning i pardans.

Brønderslev Sportsdanserforening har i et par år arbejdet sammen med House of Dance i Aalborg.

- Vi vil gerne, at der sker fornyelse, og det gør der i hvert fald, siger Merethe Hvam Larsen.

Efter den fælles indmarch, der var et flot syn, gav de enkelte hold opvisning. De allermindste på 2-4 år Fun & dance dansede til de kendte melodier Tryllemis, Dyrejunglesamba samt Doo-da.

Hold, der ikke er problemer med at få fyldt, er MGP-holdene. Her var der 34 dansere, så de er delt i to hold. På MGP-holdene kniber det med drengene. Der er lutter piger på holdene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden