Fragtcentral bygger hal til stål

Gravemaskinen er i gang på Leopardvej. Søren Pedersen, indehaver SJ Fragt og afdelingen af Danske Fragtmænd i Thisted, bygger ny hal.
Gravemaskinen er i gang på Leopardvej. Søren Pedersen, indehaver SJ Fragt og afdelingen af Danske Fragtmænd i Thisted, bygger ny hal. Ole Iversen

Tekst & foto: Ole Iversen

Det stigende aktivitetsniveau i Thy kan også mærkes hos Danske Fragtmænd på Leopardvej i Thisted. En ny fire en halv meter høj og 400 kvadratmeter stor hal er nu under opførelse. Den skal servicere fragtforretningens store stålkunder:

- Vi får stadig mere råt stål, der skal fragtes ud til stålvirksomheder som CSK Stål og Sanistål. Det kræver halfaciliteter til omlæsning og opbevaring af "krangodset eller langgodset", som indehaver af SJ Fragt, der ejer fragtforretningen i Thisted, Søren Pedersen, kalder det.

Søren Pedersen har været fragtmand i Thy i 35 år, og han mærker tydeligt, at hjulene snurrer i Thys Erhvervsliv i disse år:

- Vi mærker, at flowet af gods stiger. Bare det seneste år har vi mærket mere aktivitet, siger han.

Virksomheden fragter gods fra et kilo og op til 30 ton ad gangen, og den dækker hele Thy og Mors.

Den nye hal, som opføres af de to lokale firmaer SJ Byg og Byggefirmaet Svend Aage Pedersen, Hanstholm, skal også bruges til det øvrige større gods, som fragtfirmaet håndterer. Byggeriet er færdigt og klar til at blive taget i brug midt i februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden