Museum omkalfatres
Boldrup Museum skal være mindre museum og mere levende formidling
BOLDRUP: 18. april er der generalforsamling på Boldrup Museum.
Museet er inde i en positiv proces om en omkalfatring af museet i samarbejde med Boldrup Museumsforening, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum
- Målet er, at der i fremtiden skal være være ”mindre” museum men mere oplevelse, fortæller Museumsinspektør Ulla V. Egeskov.
Hovedtanken er, at arealerne med egentlig udstilling mindskes til fordel for arealer med formidling. Tanken er, at man fremover skal kunne bruge museet og de originale genstande i forbindelse med eksempelvis arrangementer, hvor der laves mad.
Der er blandt andet sat fokus på levendegørelse, aktiviteter, alternativ placering af udstillinger/oplevelser, digitale løsninger, inddrage frivillige, øget sammenhæng i museets formidling til brugerne.
- Og der arbejdes fortsat med koordinering af skoletjeneste samt at udbrede kendskabet til museets nye fælles skoletjeneste, fortæller Ulla V. Egeskov.
Som yderligere et led i at opnå synergi efter fusionen foretages en indledende revision af samlingerne med henblik på at skabe overblik og mulighed for kassation. På sigt skal dette arbejde danne grundlag for en fælles indsamlingspolitik.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.