Sport

Rio Ave-træner: Vi stiller i stærkeste opstilling

Selvom Rio Ave er ude af Europa League, så fortæller træner Pedro Martins, at man kommer med de bedste spillere

Rio Ave-træner Pedro Martins lover, at hans hold kommer i stærkeste opstilling. Foto: Lars Pauli
Rio Ave-træner Pedro Martins lover, at hans hold kommer i stærkeste opstilling. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 19:39

VILA DO CONDE: Torsdag spiller AaB en yderst afgørende kamp, når de skal forsøge at spille sig videre i Europa League. Modstanderen er portugisiske Rio Ave, som allerede er så godt som ude af turneringen.

Det ændrer dog ikke på, at træner Pedro Martins tager kampen alvorligt - det fortalte han, da klubben onsdag eftermiddag holdt pressemøde på Estádio do Rio Ave FC.

- Vores filosofi er, at vi altid går efter at vinde. Derudover har vi stor respekt for turneringen og de andre klubber i puljen, og derfor stiller vi med det stærkeste hold, vi har. Vi ser kampen som en normal kamp, som vi selvfølgelig vil gå efter at vinde, lød det fra Rio Ave-træneren, som dog må undvære midtbaneprofil Pedro Moreira og forsvarsprofil Prince.

AaB skal vinde kampen, hvis de selv vil afgøre deres videre skæbne i turneringen, og Rio Ave-træneren mener derfor, at presset er på nordjyderne.

- Det er en meget vigtig kamp for AaB, og derfor kommer. Derfor tror jeg, at presset kan påvirke AaB-spillerne, og vi kan derimod spille frit, sagde Pedro Martins.

Senere onsdag løber AaB på banen i Portugal til den afsluttende træning inden morgendagens vigtige kamp i Europa League - og her vil NORDJYSKE naturligvis også være til stede.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden