Redningsvæsen

Røg men ingen ild

Brandfolk måtte tage hjem med uforrettet sag

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG: - Det er meget sjældent, at vi må forlade et brandsted, hvor vi kan lugte, at der angiveligt har været brand uden at finde brandstedet. Men det måtte vi denne gang.

Indsatsleder Peter Reinau blev sammen med Beredskabscenter Aalborg kaldt til brand hos Texman på Karlskogavej 5 i Aalborg fredag kort før kokken 14.

- Vi fik en melding om, at personalet kunne lugte røg i nærheden af deres serverrum, siger indsatslederen.

Termisk kamera i brug

Fremme på stedet gennemgik brandmænd og personale bygningen fra A til Z men uden at kunne finde ild eller brandsted. Det gav heller ikke resultat at fjerne tagplader eller benytte det termiske kamera.

- Det lugtede stadig lidt af røg. Det kan derfor have været en lille brand i en mindre el-installation, der selv er gået ud, eller røg fra en spole, siger Peter Reinau.

- Derfor har vi aftalt med personalet, at de runderer nogle timer for at holde øje, siger Peter Reinau om indsatsen, som betød, at beredskabet vendte hjem igen omkring klokken 15.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden