Røgfri zoner skaber vrede på Facebook
13 rygezoner i Fårup Sommerland giver debat
Opdateret 21. november 2022 kl. 23:33
FÅRUP: Når Fårup Sommerland igen slår dørene op for sommerens gæster den 26. april, bliver det i en park, hvor rygerne er henvist til 13 rygezoner.
- Vi efterkommer et stort ønske om at udvide vores røgfri arealer til det meste af parken, siger Fårup Sommerlands direktør Søren Kragelund. Hidtil har der været kun været røgfrit i køen til parkens forlystelser og i restauranterne.
Debat på Facebook
De nye rygezoner har medført en livlig debat på Facebook, hvor ikke færre en 261 mennesker har valgt at kommentere sommerlandets valg om at blive et sted, hvor de besøgende ikke risikerer at få en gang røg i hovedet.
Ikke overraskende er en del af brugerne vrede over, at der ikke længere må ryges frit.
Blandt andet skriver Pernille Kaptain: -Det er jo kørt helt af sporet med alt det antirygning. Er vi ikke enige om, at Fårup Sommerland er udenfor? Og Kim Valentin Kjærgaard spørger: - Helt seriøst... hvad bliver det næste?
Andre brugere er til gengæld ovenud begejstrede. Majbrit Roelsgaard Vestergaard Niss skriver: Fantastisk tiltag. Tak for det. Og Maria-Louise Christiansen kalder det et super fedt initiativ.
Placeret centralt
- Jeg er selvfølgelig ked af, at vores tiltag gør nogle vrede. Men jeg tror, de kan tage det roligt. Der er stadig 13 rygezoner placeret centralt i parken. Desuden er rygerne nok nødt til at acceptere, at det er den vej, det går, siger direktør Søren Kragelund.
Han understreger, at man ikke er ude på helt at forbyde rygning i parken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.