Roel rykkes op på midten
Forsvarsspilleren Roel Van Hemert vil være at finde i maskinrummet, når FC Hjørring søndag eftermiddag møder Vejle Boldklub Kolding.
Der resterer stadig fem kampe for FC Hjørring i dette års udgave af 1. division, og i søndagens kamp skal holdet forsøge at hente point på udebane mod topholdet Vejle Boldklub Kolding. Truppen er dog ikke helt intakt, og der skal rykkes rundt på midtbanen og i det centrale forsvar, hvilket er resultatet af, at truppen ikke er blandt de bredeste i rækken. - Michael Byskov og Calum Butcher er i karantæne, og så er Petru Racu hjemme og spille landskamp, så han er væk i 12 dage, forklarer FC Hjørrings cheftræner Henrik Lehm. En ny opstilling Da hverken Michael Byskov eller Petru Racu kan deltage i slaget på midtbanen, så får Mads Rosenberg en ny makker i maskinrummet, og det kommer til at ramme det centrale forsvar. - Jeg har valgt at rykke Roel Van Hemert ind og spille den centrale midt, så han bliver rykket frem på midtbanen, forklarer Henrik Lehm. Træneren vil dog ikke løfte sløret for, hvordan det kommer til at påvirke den bagerste kæde, men der bliver utvivlsomt tale om en ny konstellation.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.