Lokalpolitik

SF-politiker melder sig ud

Mogens Ove Madsen bliver løsgænger i regionsrådet

Mogens Ove Madsen har besluttet sig for at melde sig ud af SF. Han bliver nu løsgænger i regionsrådet. Arkivfoto: Claus Søndberg
Mogens Ove Madsen har besluttet sig for at melde sig ud af SF. Han bliver nu løsgænger i regionsrådet. Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

NORDJYLLAND: Et af de fire SF-medlemmer af regionsrådet, Mogens Ove Madsen, forlader partiet, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Han har meldt sig ud, men fortsætter formentlig i rådet som løsgænger resten af valgperioden. Til gengæld genopstiller han ikke.

Beslutningen har ingen sammenhæng til en række andre SF-medlemmers farvel til topposter i partiet i de seneste dage, deriblandt næstformand Mattias Tesfaye. Derimod er det en gammel intern strid mellem de fire SF-medlemmer af det nordjyske regionsråd, der er blusset op og har udløst udmeldelsen, erfarer NORDJYSKE.

SF’s nordjyske formand, Thorkil Olesen, siger, at udmeldelsen kommer bag på ham.

- Jeg har endnu ikke fået nogen officiel forklaring på det, siger han til NORDJYSKE Stiftstidende.

Gruppeformand Dennis Stenbjerg Johansen bekræfter udmeldelsen, men ønsker ikke at kommentere sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mogens Ove Madsen selv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden