Skole og skov er tømret sammen
Millionprojektet ”Drøn på skolegården” indviet på Skørping Skole
SKØRPING: Skørping Skole kunne fredag indvi sit store skolegårdsprojekt, som har tømret skolen sammen med skoven i form af et skovloop, en lang svævende skovsti med øer undervejs, der indbyder til bevægelse, leg og læring.
Projektet er et af syv udvalgte på landsplan i kampagnen ”Drøn på skolegården”, hvor Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab har ønsket at støtte og inspirere til mere bevægelse i skolen.
Skørping Skoles projekt med blandt andet skaterbane og et skovloop med aktivitets-øer har kostet fire millioner, hvoraf halvdelen er tilskud bevilget fra kampagnen.