Skolestart på børneasylcenter
I næste uge kan 60 asylansøgerbørn sætte sig på skolebænken
VESTER JØLBY: Morsø Kommune er knap to måneder efter etableringen af Børneasylcenter Mors i den tidligere Rovvig Efterskole klar til opstart af en intern skole for 60 uledsagede mindreårige børn, der bor på centeret i øjeblikket, mens deres asylsag behandles af myndighederne.
- Det ville have været dejligt, hvis skolen havde stået klar fra dag ét, men vi har procedurer, der tager tid, men som vi er nødt til at følge, siger Vibeke Skou Hansen, leder af folkeskoleområdet i Morsø Kommunes afdeling for børn og undervisning, med henvisning til, at kommunen er forpligtiget til at opslå lærerstillingerne.
- Derudover er vi selvfølgelig nødt til at respektere, at ansøgerne kommer fra andre jobs og derfor ikke kan tiltræde med det samme, siger Vibeke Skou Hansen.
Den interne skole begynder i næste uge, men det har været nødvendigt at hyre tre-fire vikarer, da nogle af lærerne først har mulighed for at tiltræde 1. juni. Fra 1. juni er der ansat syv lærere og en skoleleder og fra 1. august er der ni lærere i alt.
Børneasylcenteret drives af Vesthimmerlands Kommune, der er operatør for Udlændingestyrelsen. Morsø Kommune står for den interne skole og kompenseres økonomisk af Udlændingestyrelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.