Skunkdyrker røg atter i fælden
FJERRITSLEV: Politiets specialpatrulje stormede tirsdag en 41-årig mands hjem i Fjerritslev. Et anonymt tip havde givet dem færten af, at der skulle være et skunklaboratorium på adressen.
Det var der også. Hjemmet var fyldt med varmelamper, ventilatorer, temperaturstyringsaggregater og ikke mindst 140 planter i vækst. De var endnu ikke klar til høst, men vicepolitikommissær Peter Skovbak anslår, at det ville kunne være blevet til adskillige kilo, hvis mandens projekt var lykkes. Den 41-årig er en gammel kending.
- Man kan ikke sige, at vi er så overraskede over fundet. Vi besøgte ham også sidste år, hvor vi også fandt et skunklaboratorium. Det fik han 60 dages betinget fængsel for i marts, men det har han åbenbart ikke lært så meget af, konstaterer Peter Skovbak.
Den 41-årige kan se frem til, at få en ubetinget straf denne gang, vurderer Peter Skovbak. Det er en skærpende omstændighed, at manden har gentaget sin forbrydelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.