Klithederne fyldes netop nu med revlingens -også kaldet sortbær - aromatiske duft.

Den er beskeden og nøjsom. Men stærk og sej og meget jysk.
På klithederne langs med den jyske vestkyst kan man netop nu opleve mængder af revling - eller sortbær, som den også kaldes mange steder i Jylland, hvor den fra gammel tid er ret almindelig på heder, højmoser og i klitplantager. På Sjælland er den derimod sjælden - kun ved Tisvilde i Nordsjælland kan man møde den i større mængder.

- Ligesom Vesterhavets brusen for mig er lyden af ferie, er duften af revling også duften af ferie. Sådan har jeg haft det, siden jeg som dreng hvert år var på sommerferie i to uger ved den jyske vestkyst, fortæller Peter A. Larsen fra Skov og Naturstyrelsen Himmerland.
Netop nu er revlingens sorte bær modne. De spises ivrigt af mange fugle - bl.a. små regnspover, der allerede i juli-august er i færd med at trække mod syd.

Næsten ingen spiser dem
Derimod er der i dag næsten ingen mennesker, som spiser de små sorte bær, der ellers ser ganske appetitlige ud.
- I gamle dage var det mere almindeligt, at man spiste sortbær, men da de har en fad smag og faktisk ikke er særligt velsmagende, blev det regnet for at være fattigmandskost, og i vore dage er det meget sjældent at møde mennesker, der spiser af bærrene.

Gode til bjesk
Derimod egner de sig fortrinligt til at lave bjesk af, beretter Peter Larsen.
- Jeg har fundet en opskrift, som jeg vil prøve i år. Man skal fylde et syltetøjsglas med sortbær, hælde vodka eller en brøndum-snaps over bærrene, så de er dækket, og derefter lade glasset stå og trække i seks måneder. Derefter kan man filtrere bærrene fra, og så har en man en dejlig kryddersnaps. Alt efter smag kan det være en fordel at afrunde smagen med et lille skævt honning undervejs, forklarer han.
På trods af revlingens beskedne størrelse har dens grene og rødder gennem tiden været flittigt anvendt.
- I gamle dage benyttede man grenene fra revlingen til at fremstille børster af. De skulle efter sigende være næsten uopslidelige. Også rødderne er meget stærke, og så sent som under Anden Verdenskrig blev de benyttet til at fremstille tovværk af, tilføjer Peter Larsen.