Spritbilist overhalede politibil - skulle i Bilka
Manden ræsede igennem Limfjordstunnelen for at nå et godt tilbud
Opdateret kl. 17:43
AALBORG: En mand blev mandag aften stoppet af Nordjyllands Politi og sigtet for spirituskørsel, da han med for høj hastighed overhalede en politibil i Limfjordstunnelen.
- Der er tale om en 25-årig mand fra Aalborg Kommunes nordlige del, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Om årsagen til den høje fart forklarede manden, at han havde travlt, fordi han skulle nå et tilbud i Bilka, inden de lukkede.
Den gik dog ikke. Manden fik lov at blæse i alkometeret, og det viste en promille på 0,77, hvilket er over de tilladte 0,5.
Den 25-årig blev stoppet klokken 21.50, så han nåede næppe i Bilka inden lukketid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.