Udlændingepolitik

Sprogkursister i klemme

Mange udlændinge er afhængige af bestået danskprøve for at få ophold i Danmark

Ella Salim Lorenzen (t.v.), Kristine Østergaard og Abigail Østergaard har gået på sprogskole siden nytår, men lige nu mister de kostbar undervisningstid. Kvinderne er ægtefællesammenførte, og det betyder, at de har seks måneder til at bestå en danskprøve, hvilket er kravet for at få permanent opholdstilladelse. Foto: Peter Mørk
Ella Salim Lorenzen (t.v.), Kristine Østergaard og Abigail Østergaard har gået på sprogskole siden nytår, men lige nu mister de kostbar undervisningstid. Kvinderne er ægtefællesammenførte, og det betyder, at de har seks måneder til at bestå en danskprøve, hvilket er kravet for at få permanent opholdstilladelse. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED: - Det er hårdt, at skolen er lukket. Vi er så spændte på at lære dansk, sådan at vi kan starte en ny karriere, men alt er frosset på grund af lockout.

Sådan siger Abigail Østergaard - på engelsk.

Abigail har i lighed med de fleste andre kursister på Sprogcenter Thisted været udelukket fra danskundervisning siden påske på grund af konflikt mellem staten og Uddannelsesforbundet - en udløber af sammenbruddet i forhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening.

Abigail kommer fra Filippinerne, og det samme gør Kristine Østergaard. De blev gift i september sidste år med et tvillingepar fra Thy og søger om at blive familiesammenført med deres ægtefæller.

Reglerne siger, at de som minimum skal bestå Danskprøve A1 senest seks måneder efter ankomsten for fortsat at kunne blive i landet.

Derfor står der meget på spil for de to filippinere.

Abigail og Kristine Østergaard samt deres nye veninde Ella Salim fra Malaysia mødes hver dag for at hjælpe hinanden med at lære dansk. Alligevel savner de sprogskolen.

- Skolen er det rigtige sted af lære dansk. Der kan lærerne rette os i udtale, siger Ella, der bor i Vorupør.

Lederen af Sprogcenter Thisted, Lise Ørbæk Knudsen, har svært ved at forklare sine kursister, hvilke konsekvenser konflikten har for dem.

Souschef Lone Zeuner fra Udlændingestyrelsen mener ikke, der er grund til at være nervøs for opholdstilladelsen.

- Udenlandske ægtefæller får i dag seks måneder til at bestå en danskprøve, og hvis en konflikt skulle hindre nogen i at tage prøven hen over et halvt år, så finder vi en løsning på det, siger Lone Zeuner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden