Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

På web-tv

På web-tv

.
.
.
.

AF: Søren Olsson soren.olsson@nordjyske.dk
opdateret 10. maj 2012 11:29

.

Største kamp for Patrick Nielsen

.

Når Patrick Nielsen i lørdag aften går i ringen til Nordic Fight Night-stævnet i Frederikshavn, så er det med visheden om, at han kommer ud for sin hårdeste kamp nogensinde.

E-mail Print
.
Den unge bokser, der fyldte 21 i slutningen af marts, skal for første gang bokse en kamp, der kan gå de maksimale 12 runder, og samtidig er det en kamp om en titel i et af boksesportens store forbund - den ledige interkontinentaltitel i mellemvægt hos forbundet WBA.
I det modsatte ringhjørne står den 28-årige argentiner Gaston Vega med et cv, der siger 17 sejre i 22 kampe - heraf seks knockouts.
- Jeg håber da bestemt ikke, at jeg skal gå de 12 omgange. Jeg ved godt, at han har sagt, at han vil slå mig ud i 11. omgang. Men sådan bliver det ikke. Han skulle gerne ligge ned noget tidligere, siger Patrick Nielsen.
Stort pres
For en blot 21-årig bokser er han sat under et stort pres. Hos tyske Team Sauerland er han længe blevet kørt frem som det nye store navn, der skal løfte arven, når Mikkel Kessler engang har lagt handskerne på hylden.
Med sine mange tatoveringer og vindende smil har han hurtigt fået sig en lang række fans, og presset lader ikke umiddelbart til at påvirke ham.
- Jeg elsker at bokse i Danmark og komme rundt til alle mulige byer. det er i Danmark jeg bor, og det er også her, jeg gerne vil vise mig frem, siger Patrick Nielsen.
Svagheder
Den argentinske modstander i lørdagens kamp er blevet studeret grundigt inden lørdagens opgør.
- Vi har kigget en masse video med ham, og især studeret de steder, hvor han har fejlet, og hvor han har sine svagheder. Han er en stærk fyr, der meget gerne vil tæt ind og slås, og det skal vi selvfølgelig prøve at undgå, siger Patrick Nielsen, der ved det seneste Nordic Fight Night-stævne lagde sin modstander ned på 11 sekunder.
- Kan jeg presse den ned på 11 skeunder igen, så gør jeg det gerne. Men det bliver nok en mellemting mellem det og de 12 omgange, griner han.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    relaterede artikler
    .RelatedStories.cshtml
    .
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .