Nordjylland

Storm rammer Nordjylland

Mandag går det løs - vindstød af orkanstyrke

Arkivfoto: Ole Iversen
Arkivfoto: Ole Iversen

Opdateret kl. 17:24

NORDJYLLAND: En regulær storm er på vej mod det nordjyske.

- Fra mandag middag kan der ventes vindstød af stormstyrke fra vest, og det tager til. Cirka ved 18-tiden begynder en periode med fuld storm og vindstød af orkanstyrke, fortæller vagthavende meteorolog Mogens Rønnebæk, DMI, søndag til NORDJYSKE.

Som billedet tegner sig søndag, må nordjyderne forvente, at stormen og de endnu kraftigere vindstød vil stå på i flere timer. Formentlig helt til klokken 6 tirsdag.

Da mandag - altså anden juledag - er store rejsedag for mange, har ´Mogens Rønnebæk et godt råd:

- Det vil være en god idé at køre hjem i god tid, siger han.

Stormen kan medføre væltede træer på vejene og dermed gøre hjemturen til noget af en prøvelse.

Søndag morgen udsendte DMI varsel om forhøjet vandstand for den vestlige del af Limfjorden. Frem til klokken 23 søndag ventes en vandstand på 1,2 til 1,4 meter over daglige vande. Den ventes at stige yderligere mandag til cirka halvanden meter over dagligt vande.

Søndag har Vejdirektoratet udsendt advarsel om, at kraftig vind påvirker kørslen med vindfølsomme køretøjer på Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Vilsundbroen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden