Hadsund-firma på vej mod 100 mio. i omsætning
Nyt produktionsudstyr og tv-reklamer skal hjælpe NutriNord til fordobling af omsætningen
HADSUND: I 2010 overvejede Rasmus Thorup Andersen at sælge sin virksomhed. I stedet ansatte han sin første medarbejder. I dag tre år senere beskæftiger han 14 ansatte og forventer en omsætning i 2013 på cirka 60 millioner kroner, hvilket er tæt på en firdobling i forhold til 2010, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Virksomheden hedder NutriNord. Her driver Rasmus Thorup hjemmesiden Bodylab.dk, hvor han sælger kosttilskud, hovedsagligt proteinpulver, som udgør 80 procent af omsætningen.
Proteinpulveret producerer Rasmus Thorup delvist selv, mens forskellige former for kosttilskud og træningsudstyr hentes hjem fra andre virksomheder eller produceres i østen.
Siden Rasmus Thorup ansatte sin første medarbejder i 2010, er omsætningen i den lille virksomhed eksploderet, og Rasmus Thorups mål er nu at nå en omsætning på 100 millioner kroner senest i 2015.
- I år har vi investeret i tv-reklamer, og så kører vi med gratis fragt i øjeblikket på alle ordrer. Det har nærmest lagt os ned på grund af en massiv efterspørgsel, siger Rasmus Thorup Andersen.
For at kunne følge med efterspørgslen og dermed øge omsætningen har Rasmus Thorup investeret i et nyt produktionsapparat, der skal øge kapaciteten til produktion af proteinpulver fra 1000 kilo om dagen til mellem 4000 og 6000 kilo om dagen-
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.