Svømning på skoleskemaet
Aalborg Kommune siger ja til at tilbyde svømning til elever i 3. klasse
Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:47
Efter sommerferien får børn i Aalborg Kommunes skoler igen mulighed for at svømme i skoletiden. Tirsdag sagde medlemmerne af kommunens skole- og kulturudvalg nemlig ja et forslag om at tilbyde alle elever i 3. klasse tre lektioners svømmeundervisning ved hjælp af instruktører fra Aalborg Svømmeklub og Svømmeklubben Nord. Elverne skal ledsages til svømningen af DUS-pædagoger, men timerne - der således bliver "lærerfri" - ligger alligevel i skoletiden. Og dét bekymrer lærerforeningen, som frygter, at det vil gå ud over de fem timer om dagen, alle elever på det klassetrin skal have. - Men det er der slet ingen grund til at være bange for. Der bliver nemlig tale om ekstralektioner, så det kommer ikke til gå ud over undervisningen, siger rådmand Anne-Dorte Krog (SF). Hun understreger, at det har været vigtigt for politikerne, at alle eleverne er med til at svømme. Og derfor har man også valgt at lægge tilbuddet i skoletiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.