Byggeri

Tårn bliver renoveret

Tårnet på Jerslev kirke repareres for over en mio. kroner

Taget på Jerslev kirkes tårn er utæt efter stormen i januar 2012. Foto: Peter Bandholm
Taget på Jerslev kirkes tårn er utæt efter stormen i januar 2012. Foto: Peter Bandholm Peter Bandholm

JERSLEV: Taget på Jerslev Kirkes tårn skal renoveres. Et arbejde, der er anslået til at koste 1.125.150 kr. og, som udover, at tårnets blytag lægges om, også medfører, at vægfladerne omlægges med nystøbte blyplader.

Formanden for menighedsrådet, Britta Nielsen, Jerslev, siger, at det gamle tag er utæt efter en omfattende stormskade i januar 2012, hvor hele taget blev løftet.

- For at undgår yderligere skader ved en kommende storm og dermed en fordyrelse af arbejdet med at støbe taget om og renovere tagrummet, har Jerslev menighedsråd søgt Brønderslev provsti om midler til at gennemføre renoveringen, siger Britta Nielsen. I projektet indgår også, at hele tagkonstruktionen istandsættes ligesom, der etableres et nyt undertag. I klokkerummet udskiftes defekte brædder, og de udvendige vægflader ønskes kalket.

Brønderslev Provstiudvalg har besluttet, at projektet skal til udtalelse hos provstiets bygningssagkyndige, arkitekt Per Svensson.

Herefter behandler udvalget sagen igen, før den sendes til endelig godkendelse hos Stiftsøvrigheden i Aalborg.

Jerslev kirke er opført omkring 1100.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden