Thelander: Jeg er meget optimistisk
AaB’s midtstopper har en stor tro på, at AaB kommer i gruppespillet i Champions League
Opdateret kl. 23:31
AALBORG: Trods massivt spilovertag måtte AaB onsdag aften nøjes med 1-1 mod cypriotiske Apoel FC i den første af to kampe, hvor den samlede vinder går videre til gruppespillet i Champions League.
Gæsterne skabte ikke ret meget i kampen, men en enkelt chance var nok til at snyde AaB-forsvaret og sikre det uafgjorte resultat.
- Jeg er skuffet. Vi spiller en god kamp, hvor vi også kommer frem til de chancer, som vi skal, men de scorer et mål, som de ikke må score, og derfor er jeg lidt skuffet, sagde Rasmus Thelander umiddelbart efter slutfløjtet.
En kæmpestor tro
Forsvarsspilleren var absolut ikke skræmt over indsatsen fra Apoel FC.
- Jeg synes, at vi havde godt styr på det, og jeg føler ikke, at de kommer frem til ret meget, men det var åbenbart nok til at score, og det er ikke helt godt nok, sagde Rasmus Thelander, der alligevel ser fine muligheder for at komme i gruppespillet.
- Jeg er meget optimistisk, selvom vi får et lidt ærgerligt resultat. Jeg har en kæmpestor tro på, at vi går videre, sagde midtstopperen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.