På web-tv

På web-tv

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.

AF: Svend Ole Jensen sj40@nordjyske.dk

.

- Uden frivillige går det ikke

.

Poul Erik Christensen og Hans Olesen siger farvel efter en menneskealder i fodboldens tjeneste. De håber afskedsreceptionen giver mulighed for at påskønne det livsvigtige frivillige arbejde

E-mail Print
.
THISTED: I en menneskealder har fodboldklubben i Thisted nydt godt af indsatsen fra Poul Erik Christensen og Hans Olesen. Senest har de fungeret som henholdsvis formand og direktør i eliteafdelingen i Thisetd FC. Men nu er det slut, og på fredag eftermiddag får alle lejlighed til at sige farvel og tak for indsatsen ved en reception i Nordjyske/Thisted Dagblads lounge på stadion. Det plejer at medføre et overlæsset gavebord.

- Hvis nogen skulle overveje en gave til os, vil vi meget gerne, at det bliver i form af penge, som vi kan dele ud igen til en eller flere frivillige som en påskønnelse af deres store indsats, siger Hans Olesen og Poul Erik Christensen.

Ideen til en frivillig-pris kommer fra Hans Olesen.

- Jeg vil gerne, at der bliver holdt en reception. Men jeg vil ikke have gaver. Derimod vil jeg gerne, at eventuelle gaver kan bruges til at påskønne den kæmpe indsats, som udøves af vores mange frivillige som eksempelvis kontrollører, billetfolk medhjælpere m.v., siger Hans Olesen.

Hans ide bakkes 100 procent op af Poul Erik Christensen.

- Desværre er det ikke min ide. Men jeg er fuldstændig enig. Jeg mangler ikke noget - det siger min kone også. Derimod vil det være dejligt, hvis det bliver muligt at påskønne den frivillige indsats. Uden de frivillige går det ikke. Deres indsats er guld værd, også for TFC, siger Poul Erik Christensen.

En eller flere

De tør endnu ikke sige hvor mange frivillige, der kan få en påskønnelse. Det er også usikkert om det bliver en éngangsforestilling eller en årlig tilbagevendende begivenhed. Det vil afhænge af ”udbyttet” ved fredagens reception.

- Måske er det et par sponsorer, som løbende vil give et bidrag, så vi hvert år kan belønne et par frivillige, siger Hans Olesen.

Sikkert er det, at den første frivilligpris uddeles ved medhjælperfesten i februar 2014.

I en menneskealder

Poul Erik Christensen ”debuterede” i 1993, da han begyndte som træner i klubben.

Senere fulgte bestyrelsesposter og formand for både moderklub og eliteafdeling.

- Jeg stoppede samme dag, som Paven meddelte, at han ville træde til bage, fortæller Poul Erik Christensen, som dog ikke helt stopper i klubben.

Han skal bl.a. give en hjælpende hånd i forbindelse med tegning af sponsorater.

- Ellers vil jeg tillade mig at være tilskuer og sidde og nyde en bajer til kampene på stadion, siger den nu tidligere formand.

- Og når jeg får lyst, vil jeg sidde bare og se ud over fjorden, tilføjer han.

Hans Olesen blev aktiv i fodboldklubben midt i 1980’erne. I 17 år stod han for Thisted Cup. I 2005 blev han direktør for eliteafdelingen.

- Jeg vil fortsat hjælpe lidt til med økonomien. Og jeg fortsætter også som stadion-speaker indtil der er fundet en afløser, fortæller Hans Olesen.

Også arbejdet med eliteafdelingens hjemmeside fortsætter Hans Olesen med indtil en ny er på plads.

- Fodbold har været mit liv. Derfor kan jeg selvfølgelig ikke stoppe fra den ene dag til den anden, siger Hans Olesen, som fylder 67 år senere på året.

Ellers står den på golf tirsdag og torsdag for den kommende pensionist.
.
.
.
    .
    .
    .
     

    Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.

    Bliv den første og fortæl hvad du mener...

    .

    Ban Bruger


    Brugernavn:


    Start dato:
    Slut dato:

    Hvorfor:


      

    Din kommentar er nu synlig

    Tak for dit bidrag til debatten!

     
    Luk
    .
    .
    .
    .
    mest læste - Thisted
    relaterede artikler
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .