47 medaljer til svømmere
Thisteds svømmere markerede sig ved Odder Swim Cup
THISTED: For første gang deltog en stor flok Thisted-svømmere ved Odder Swim Cup. Og Thisted Svømmeklub fik virkelig markeret sig på fornem vis. De omkring 30 svømmere kom hjem med 47 medaljer: 16 guld, 16 sølv og 15 bronze. Desuden en række personlige rekorder. Faktisk slog Thisteds svømmere ikke mindre en 106 personlige rekorder, hvoraf flere var med flere sekunder.
Louise Sørensen leverede en sand kraftpræstation i 400 m medley jagtstart. Disciplinen går ud på, at de bedste svømmere i årgangene svømmer alle mod alle og starter forskudt i forhold til deres personlige rekord og kvalifikation til finalen.
- Efter tre dages stævne formåede Louise at sætte de fem øvrige konkurrenter eftertrykkeligt på plads og vandt efter en intens og medrivende finale, hvor man roligt kan sige at stemningen i Odder Svømmehal var på kogepunktet, fortæller Bjarne Kragh fra svømmeklubben.
Frederik Jessen deltog i drengenes finale, hvor det også blev meget spændende. Frederik svømmede en 3. plads hjem i 400 m medley jagtstart.
Meget positivt var det også at flere svømmere kom meget tæt på kvalifikationskravet til årgangsmesterskaberne senere på sæsonen. Anna Mathiasen kom under kravet til danske årgangs mesterskaber, som svømmes i sommerferien.
10 svømmere fra Thisted var med til Midt Vest Cup 4 i Herning.
Det blev til mange personlige rekorder og tre medaljer til henholdsvis Clara Grønkjær, Victor Bech og Paw Madsen.
- Desværre rakte de flotte personlige forbedringer ikke til kvalifikation til vestdanske årgangsmesterskaber, selvom mange skar 5, 10 og 15 sekunder af deres personlige rekorder, siger Bjarne Kragh.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.