Biblioteker

75-årig med tilfredse brugere

I ny brugerunder­søgelse scorer Thisted Bibliotek højt blandt 42 biblioteker i hele landet

Bjarne Dahl - tilfreds biblioteksbruger. Foto: Diana Holm
Bjarne Dahl - tilfreds biblioteksbruger. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: - Jeg er meget tilfreds. Jeg synes de har, hvad jeg skal bruge.

Bjarne Dahl har onsdag ved middagstid lagt vejen forbi Thisted Bibliotek. Han er en af bibliotekets trofaste brugere. Cirka et par gange om måneden kommer han for at kigge efter nyt læsestof - primært i afdelingen for krimier og spændingsromaner, men også rejseskildringer er en genre, som Bjarne Dahl gerne kaster sig over.

Han er glad for biblioteket og for bygningen på Tingstrupvej, hvor han er kommet stort set hele sit liv. Også da den nu 75-årige biblioteksbygning stadig var helt ny og moderne.

- Jeg var væk fra byen i en periode, men bortset fra det er det nok i cirka 60 år, jeg er kommet her, fortæller 67-årige Bjarne Dahl.

Han mindes, at han som barn var til kvit- eller dobbelt-konkurrence på børnebiblioteket. Med en Guldbarre (af chokolade) som præmie til den dygtige vinder.

Nu, efter at han er blevet pensionist, er Bjarne Dahl igen blevet en flittig bruger af biblioteket.

- Det er et dejligt hus, og jeg synes, at her er, hvad man skal bruge, siger han.

Bjarne Dahl er dermed på linje med de fleste af bibliotekets brugere. Ifølge en ny brugerundersøgelse scorer Thisted Bibliotek 93 på en tilfredshedsskala fra 0 til 100.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden