Samarbejdet var elendigt
Eks-forstander Michael Plesner ønskede selv at forkorte sin overgangsperiode
SDR. YDBY: Ifølge den afgående formand for bestyrelsen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Thorkild Olesen, var samarbejdet med stifteren af folkecenteret, Preben Maegaard, og den nyansatte forstander, Michael Plesner, elendigt.
- Man kan godt sige, at Michael Plesner var en sten i vejen for Preben Maegaard, siger Thorkild Olesen.
Michael Plesner havde lagt op til en gennemgribende oprydning på folkecenteret både på ledelsessiden og i personalet.
Preben Maegaard fungerer som rådgiver for Folkecentrets bestyrelse, og i den egenskab rådgav han bestyrelsen om, at Michael Plesner ikke havde nogen fremtid på centret.
Et andet tema i Michael Plesners indstilling til bestyrelsen var, at Jane Kruse og Preben Maegaard ikke længere skulle have bolig på centret.
Thorkild Olesen siger, at dette tema ikke spillede den store rolle.
- Preben Maegaard har så meget pli, at han undgår at inddrage personlige forhold, og spørgsmålet om boligen spillede ingen væsentlig rolle, siger Thorkild Olesen.
Den afgående næstformand Leif Kjeldahl beskriver forholdene på Folkecentret som, ”at der skete for lidt, og at det gik for langsomt”.
- Michael Plesner skubbede virkelig på for at finde en løsning for et planlagt testcenter for husstandsvindmøller på Sindrup Vejle i forhold til tidligere, og der var virkelig tale om en ung forstander med vilje og gå-på-mod, som også stillede det ultimatum, at hvis der ikke skete noget, ville han selv forkorte overgangsperioden, siger den snart forhenværende næstformand i bestyrelsen for Folkecentret Leif Kjeldahl.
Preben Maegaard ønsker ikke at udtale sig, men vil kun sige, at han rådgiver bestyrelsen i henhold til Folkecentrets formålsparagraf, og at han ikke har haft nogen indflydelse på bestyrelsens valg af fungerende forstander.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.