TFC vandt sidste test
To dødboldsmål sikrede TFC sejren på 2-0 mod AaB
THISTED: Thisted FC’s divisionsherrer udskiftede lørdag formiddag fredagens teambuildingtur med sommerens sidste testkamp. TFC dukkede AaB’s danmarksseriehold med 2-0.
- Det beviser bare, at der er krummer i drengene, siger cheftræneren i Thisted FC, Bo Zinck.
Thyboerne kom ovenpå efter det første kvarter, hvor TFC lige skulle i gang. Ingen af holdene fik dog held til at nette før pausen. Det ændrede sig kort efter sidebyttet. Nytilkomne Kristian Nielsen åbnede sin målkonto hos TFC ti minutter efter pausen.
Målet startede en solid anden halvleg for thyboerne, som trods fredagens prøvelser overmatchede AaB fysisk, som kampen skred frem.
Et kvarter før tid lukkede Allan Høvenhoff kampen med målet til 2-0 efter endnu en dødbold til hjemmeholdet fra Thy.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.