Fodbold

Thisted FC op i serie 2 med en storsejr

Hattrick af Jens Knudsen - samt et selvmål afgjorde oprykningen

Thisted FC’s hold i serie 3 fejrede søndag oprykningen til serie 2 efter en sejr på 4-0 over FS Midtthy med champagne og lufttur til træneren Leo Frost. Foto: Diana Holm
Thisted FC’s hold i serie 3 fejrede søndag oprykningen til serie 2 efter en sejr på 4-0 over FS Midtthy med champagne og lufttur til træneren Leo Frost. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: Thisted FC kunne søndag formiddag sikre sig oprykning fra serie 3 til serie 2 med en sejr over FS Midtthy, og som sagt, så gjort.

TFC slog søndagens udehold med sikre 4-0 efter et hattrick af en storspillende Jens Knudsen, hvis scoringsstime kun blev afbrudt af første halvlegs midterste mål, der var et selvmål til 2-0.

- Vi tabte bare til et hold, der var bedre end os, konstaterer FS Midtthys træner Mads Hansen, hvis tropper er rykket ned i serie 4.

Inden sæsonstart frygtede Thisted FC’s træner Leo Frost, at TFC’erne ville tage den ene af de to nedrykningsbilletter, men sådan skulle det som bekendt ikke gå.

- Da vi kom op i serie 3, var vi lidt nervøse for, om vi kunne være her, siger Frost med henvisning til, at TFC’erne selv er et fjerdehold, mens resten af holdene i serie 3 er lutter førstehold.

Derfor er Frost da også mere end tilfreds med forårets tolv kampe.

- Vi har haft en rigtig god sæson, siger oprykningstræneren om foråret, hvori der stadig mangler to spillerunder. Forklaringen på oprykningen ligger blandt andet i TFC’ernes store rutine samt færdigheder med bolden.

- Det er jo ene gode boldspillere, siger Frost om sit rutinerede hold, der efter sommerpausen skal tage udfordringen i serie 2 op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden