Dyr

Ulvespor i kælderen

Thisted Museum imødekommer ”folkekrav” om at få ulven tilbage

Ulven er, selv som skelet, ganske imponerende, syntes gæsterne ved tyvstarten på Thisted Museums udstilling Ulven fra Thy. Foto: Ole Iversen
Ulven er, selv som skelet, ganske imponerende, syntes gæsterne ved tyvstarten på Thisted Museums udstilling Ulven fra Thy. Foto: Ole Iversen

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:41

THISTED: Lørdag åbner Thisted Museum sommerens nye særudstilling Ulven fra Thy. Hermed kommer skelettet af den ulv, der blev fundet død i Nationalpark Thy i november sidste år, ”hjem” til Thy, i hvert fald for nogle måneder.

- Ulven fra Thy har vendt op og ned på meget. Også på museets udstillingsplan, for vi havde egentlig lagt programmet, da der pludselig rejste sig et folkekrav om at ulven skulle tilbage til Thy, fortæller museumsleder Jytte Nielsen.

Da Thisted Museum er et kulturhistorisk og ikke et naturhistorisk museum, har myterne, fortællingerne og eventyrene om ulven dog også fået god plads i udstillingen, ud over plancherne med mere nøgterne facts. I en alkove finder man for eksempel en sovende ulv - af Rødhætte er kun kysen tilbage.

Museet har måttet benytte sig af mange kneb, da man ikke mange genstande til rådighed at udstille. Ud over skelettet er der en udstoppet ulv. Men ellers kan man tage hovedtelefoner på og lytte til viser og fortællinger, eller man kan se obduktionen af ulven på en tv-skærm samt høre thyboer, interviewet på gaden, give deres mening til kende om, hvad de mener om ulve i den danske natur.

Udstillingen kan ses frem til 31. oktober, og Jytte Nielsen håber, at den vil blive et tilløbsstykke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden