Ung mand gik i byen med økse
Borgere meldte det til politiet, da 23-årig gik rundt på banegården i Thisted med en flækøkse
Opdateret kl. 11:29
THISTED: Det vakte opsigt, da en 23-årig mand fra Thisted tirsdag eftermiddag gik rundt ved banegården i Thisted med en flækøkse.
Foruroligede borgere anmeldte det klokken 15.47 til politiet, der fandt manden på Jernbanegade. Udover øksen var han i besiddelse af en lovlig foldekniv og ditto hobbykniv.
Den 23-årige mand forklarede til politiet, at han havde produceret øksen på produktionsskolen og ikke havde tænkt sig om, da han tog den med sig på turen hjem. Den unge mand havde dog ifølge politiet omtanke nok til at stille øksen udenfor døren, da han umiddelbart inden anholdelsen var et smut i Danske Bank.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.