Trafikforhold

Til kamp for p-pladser i midtbyen

Muligheden for at stille sin bil på Frederikstorv og andre bynære pladser skal der ikke røres ved, mener cityforeningen

Frederikstorv er en meget benyttet p-plads tæt på midtbyen, og det skal der ikke pilles ved, mener detailhandlen. Arkivfoto: Martin Damgård
Frederikstorv er en meget benyttet p-plads tæt på midtbyen, og det skal der ikke pilles ved, mener detailhandlen. Arkivfoto: Martin Damgård

AALBORG: Alle små p-pladser i nærheden af Aalborgs midtby bør bevares. Blandt andet skal der ikke røres ved muligheden for at parkere på Frederikstorv.

Strategi for fremtiden

Det mener Aalborg City, som i løbet af foråret har holdt flere møder med Aalborg Kommune om et udspil til en ny parkeringshandlingsplan. Handlingsplanen fastlægger de kommende års strategi for parkering i midtbyen. Forslaget bygger videre på en tidligere strategi om, at parkering i fremtiden skal foregå i randen af midtbyen.

Cityforeningen vil i forbindelse med handlingsplanen også kæmpe for at bevare pladser til kantstensparkering. De er et nødvendigt alternativ til kunder, som kun har et lille ærinde i midtbyen og ikke vil holde lang væk i et p-hus.

Ok til Budolfi-plan

Men cityforeningen går ikke kun ind for at bevare alt det bestående. Foreningen er positiv over for planerne om at nedlægge en lille p-plads ved Budolfi Kirke. I kommunens planer bliver pladserne så rigeligt opvejet af en ny p-kælder på Budolfi Plads, og samtidig er det tanken at forlænge Algade som strøggade forbi kirken.

- Det kan vi ikke være imod. Det skaber sammenhæng med det øvrige gågadesystem og giver nye oplevelsesmuligheder for de handlende, mener direktør Flemming Thingbak, Aalborg City. Han ser blandt andet for sig, at julemarkedet på Gammeltorv kan brede sig rundt om kirken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden