To dømt for at sælge hash
Godt 10 kilo skulle sælges videre
AALBORG: To mænd fra Aalborg blev fredag i byretten dømt for at ville sælge i alt 10,9 kilo hash.
En 39-årig mand fik en straf på otte måneders fængsel, heraf seks måneder betinget.
Desuden blev en 57-årig mand idømt fire måneders betinget fængsel, oplyser anklager Sebastian Reventlow. Begge dømte er ikke tidligere straffet.
Politiet bankede på
Det var et tip, der fik politiet til at banke på hos den 57-årige mand 19. april sidste år.
I hans bolig fandt betjente en taske med godt 3,2 kilo hash, ligesom den 39-årige var til stede.
Derfor ransagede politiet bagefter den 39-åriges lejlighed og fandt endnu en taske med godt 6,2 kilo hash.
Hjalp en ven
Begge nægtede i retten, at de ville sælge hashen og forklarede, at de blot skulle opbevarer hashen for en kammerat, som de ikke ville sætte navn på.
De dømte modtog dommene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.