Overenskomster

Topchef får 104.000 kr. om måneden

Folketingsmedlem finder lønnen for chef i Moderniseringsstyrelsen ”meget høj”

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

KØBENHAVN: Det giver 104.000 kroner på lønsedlen om måneden at være direktør for Moderniseringsstyrelsen, den tidligere personalestyrelse, som har som opgave at ”frigøre ressourcer i den offentlige sektor” og forhandle overenskomster. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.

Direktøren, Niels Gotfredsen, betragtes ofte som en hovedmand bag kravet om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale, som kommunerne og staten forsøger at fjerne med den igangværende lockout af lærerne.

Lønnen til Moderniseringsstyrelsens direktør fremgår af en aktindsigt, som Nordjyske Stiftstidende har fået. Oven i lønnen kunne han i juli sidste år lægge en bonus i form af et ”engangsvederlag” på 75.000 kroner for sin indsats i 2011.

- En ret høj løn

Årslønnen for de cirka 300 ansatte i styrelsen under Finansministeriet ligger således på 1,3 millioner kroner, når man sammenlægger den aktuelle månedsløn med engangsvederlaget.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) synes, at lønnen til Moderniseringsstyrelsens chef er meget høj i en tid, hvor der tales om at holde igen.

- Jeg synes, det er en meget høj løn, uden at jeg kender præcis til, hvad han laver. Men hvis opgaven er at forhandle andre folks løn ned, så kan det godt se ud til at være vældigt meget, siger han til NORDJYSKE Stiftstidende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden