Erhverv

Tre års fængsel til tidligere direktør på FF Skagen

Svindel med fiskeolie. Der blev tilsat biodiesel, der er betegnet som uegnet som foder og føde. Dommen ankes med krav om frifindelse

FF Skagen - rammen for svindelnummer i milliardomfang. Arkivfoto
FF Skagen - rammen for svindelnummer i milliardomfang. Arkivfoto Bent Bach

Opdateret kl. 15:01

RANDERS: Den tidligere direktør for fiskemelsfabrikken FF Skagen, Morten Broberg, er ved retten i Randers idømt fængsel i tre år for svindel med fiskeolie.

- Vi er begge to meget chokerede, siger forsvarer for Morten Broberg, advokat Jens Saabo, Aalborg.

Han havde påstået frifindelse, og dommen bliver anket.

Anklageren havde krævet fængsel i tre år og seks måneder.

Morten Broberg var tiltalt for at have produceret og solgt 172.500 ton fiskeolie med tilsætning af i alt 4465 ton biodiesel.

Fiskeolien blev solgt som fiskefoder for en samlet pris af 1,4 milliarder kroner til kunder i 21 lande.

Anklageskriftet fastslog, at biodiesel er uegnet som foder og føde.

- Men der tale om en ren formalitet, mener Jens Saabo.

- Produktet var fremstillet på basis af fisk, men solgt under betegnelsen ”til teknisk brug”. Det kunne også være mærket som foder, og så havde der ikke været nogen sag, siger han.

Biodiesel’en blev købt hos firmaet OS Trading ApS i Randers.

Selskabet er idømt en bøde på 12 millioner kroner, og yderligere 12 millioner kroner i ulovlig fortjeneste bliver konfiskeret fra selskabet.

Også forsvareren for OS Trading havde krævet frifindelse.

Firmaet er under afvikling efter ejeren, Ole Skovs død i en brand i 2014.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden