Truede dørmand i politiets påhør

Beruset værtshusgæst gik amok på "Trykkeriet" i Hobro

Arkivfoto
Arkivfoto

"Så snart, I er væk, går jeg tilbage og sparker den dørmand i hovedet". Så voldsomt truede en 26-årig mand fredag aften dørmanden på værtshuset Trykkeriet i Adelgade. Og truslen blev vel at mærke fremspruttet lige op i ansigterne på et par politifolk. Den opførsel ville ordenshåndhæverne ikke sidde overhørig, og den 26-årige, temmelig berusede mand måtte derfor tilbringe natten til lørdag i detentionen i Aalborg. Omkring klokken 22.40 fredag aften havde politiet reageret på en opringning fra Trykkeriet og derefter sat en stopper for den 26-åriges adfærd. Han opførte sig mildt sagt ikke hensigtsmæssigt. Men mellemværendet med dørmanden var altså ikke overstået ved politiets mellemkomst. Den 26-åriges sidste verbale hilsen betød, at politiet anholdt ham og nu sigter ham for ret så vidnefaste trusler om vold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden