Jernbaner

Udskyd ikke projekt

Ulykken på Jernbanebroen onsdag aften sender naturligvis en masse tanker igennem hovedet på os alle sammen. Hvad nu hvis gang- og cykelbroen allerede havde været etableret? Kunne der være sket en katastrofe med folk på broen?

Nej, det kunne der ikke. Sikkerhedsprocedurerne er bevidst lavet, så bommene helt inde ved land for fodgængere og cyklister er lukket i meget god tid, før et stort skib nærmer sig. Ca. 15 minutter før. Så der ville slet ikke have været folk på broen - de ville have stået på land og set påsejlingen ske. Ulykken er selvfølgelig særdeles ubehagelig for trafikken i området og især hvis det virkelig vil tage 6 måneder inden der igen kan køre tog på jernbanebroen. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Denne situation giver os en unik mulighed for at etablere Kulturbro-Aalborg uden togtrafik. Det betyder, at Aalborg Kommune vil kunne spare alle former for banevagter i hele anlægsperioden. Samtidig bliver det langt nemmere for entreprenøren at hænge broelementer på plads. Så nu gælder det om at holde fast i, at projektet ikke på nogen måde skal udskydes, men tværtimod skal have mere fart på, så det kan holdes indenfor budgettet og måske endda blive færdigt før oprindelig planlagt tid, som er til nytår i år. Med lidt held og og med god planlægning kan gang- og cykelbroen være klar samtidig med Jernbanebroens genåbning sidst på efteråret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden