Morsø

Ulven er måske på Mors

En person har muligvis spottet en ulv ved Erslev Kær

Ulven er muligvis kommet til Mors. Arkivfoto
Ulven er muligvis kommet til Mors. Arkivfoto

ERSLEV: Først krydsede den Danmarks grænser og huserede i Sønderjylland. Så blev den spottet i Vestjylland og sidst er der set en i Viborg.

Det er en kendsgerning, at ulven er i Danmark, og nu er den måske også set ved Erslev Kær på Mors.

- Min bror stod og kiggede på den i sin kikkert i to minutter. Men han var i tvivl, om det var en ulv, eller en stor schæfer, der strejfede rundt, siger kilden, som ikke ønsker at få sit navn frem.

Jens Henrik Jacobsen, vildtkonsulent i Vestjylland, mener, der sandsynligvis er tale om en ulv.

- En ulv kan godt have svømmet det korte stykke til Mors, siger Jens Henrik Jacobsen.

Han påpeger dog samtidig, at det er mere almindeligt, end man lige skulle tro, at hunde strejfer rundt alene.

- Vi har haft sager, hvor et dyr er blevet bidt ihjel, hvor man først har troet, det var en ulv, der stod bag. DNA-prøver viste imidlertid, at det var en hund, siger Jens Henrik Jacobsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden