Ung pige kørt ned af varebil
16-årig motionsløber hastet på sygehuset efter at være blevet ramt af uopmærksom bilist.
Klokken lidt over 21 tirsdag aften blev en 16-årig pige kørt ned bagfra af en varebil Ranumvej mellem Vildsted og Ranum. Pigen bor i området. Hun var ude på en løbetur, da chaufføren, en 29-årig mand fra lokalområdet, efter eget udsagn havde et øjebliks uopmærksomhed og ramte hende med det forreste højre hjørne af sin varebil, der fik en bule ved sammenstødet. De to var i samme side af vejen, da pigen løb i højre side. Ikke påvirket Pigen blev hentet i ambulance og kørt til sygehuset i Aalborg. Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, er hun ikke i livsfare, men har fået indre kvæstelser og slået hoften. Hun var ved bevidsthed, da hun blev hentet. Han fortæller desuden, at den 29-årige mand ikke var påvirket af alkohol.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.