Unge kvinder reddet ned fra tag på 4. sal
Feststemte unge måtte reddes ned af brandfolk - livsfarligt at kravle ud på tag, siger beredskabsinspektør
Opdateret kl. 08:50
AALBORG: To unge kvinder mente, at det var en god ide at kravle ud på et tag over 4. sal i Samsøgade i Aalborg omkring midnat. Det viste sig imidlertid at være en temmelig dårlig ide.
De feststemte kvinder mistede nemlig modet, da de sad oppe på taget mange meter over jorden. De turde ikke bevæge sig og frygtede at falde ned. Derfor blev der ringet efter hjælp.
Beredskabscenter Aalborg rykkede ud med stigevogn og to andre køretøjer, for der bliver ikke taget nogen chancer, når der er tale om en højderedning.
- Det er meget farligt at kravle ud på et tag så mange meter over jorden. Det må frarådes på det kraftigste. Et forkert skridt og de kunne falde ned og slå sig ihjel. Men vi fik dem ned, og de var da også noget flove over det, siger beredskabsinspektør Peter Reinau, Beredskabscenter Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.