Erhverv

Urtekram solgt til svensk selskab

Den nye ejer vil drive firmaet videre som hidtil

Urtekrams produkter kan købes mange steder i dagligvarehandelen.Arkivfoto: Jens Morten
Urtekrams produkter kan købes mange steder i dagligvarehandelen.Arkivfoto: Jens Morten Pressefotograf Jens Morten

MARIAGER: Urtekram International A/S, Skandinaviens største økologiske fødevaregrossist med base i Mariager og 150 medarbejdere, er blevet solgt til det svenske selskab Midsona AB, Malmø.

Købesummen er 215 millioner kroner, oplyser Urtekram, og ejerskiftet får som udgangspunkt ikke betydning for de 150 medarbejdere, direktionen, eller den daglige drift af virksomheden.

Urtekram var i 1995 tæt på en betalingsstandsning da stifteren Lisbeth Damsgård inviterede Gaia Trust og Ross Jackson til at overtage aktiemajoriteten med en kapitalindsprøjtning på seks millioner kroner.

En række tiltag for at styrke driften af virksomheden samt yderligere kapitalindskud fik vendt udviklingen. Den årlige omsætning er siden steget fra omkring 50 og er på vej mod 400 millioner kroner.

Ross Jackson, der sammen med den almennyttige forening Gaia Trust er hovedaktionær i Urtekram, siger, at salget af Urtekram sikrer midler til Gaia Trust, således at foreningen kan udvide og professionalisere dens to store projekter - den globale økosamfundsbevægelse samt uddannelse i bæredygtighed.

Midsona AB er børsnoteret og en af de førende virksomheder i Norden inden for helsekost, personlig pleje og hygiejne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden