Økonomisk kriminalitet

Varmeregning efter underslæb spøger fortsat

Hvad ender varmeregningen på i Vrå?

Vrå Varmeværk - stadig intet overblik over, hvor meget den tidligere bogholder har taget af kassen. Foto: Kurt Bering
Vrå Varmeværk - stadig intet overblik over, hvor meget den tidligere bogholder har taget af kassen. Foto: Kurt Bering

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:31

Det er fortsat uvist, da der stadig arbejdes på højtryk på at skabe et overblik over, hvor omfattende et underslæb, værket har været udsat for. En 48-årig kvindelig, tidligere kasserer har erkendt at have begået underslæb, men det er uvist i hvor stort et omfang - dog ligger det fast, at der er for mindst en million kroner. - Personligt tror jeg, det er væsentligt mere, men der kun gå en uge eller mere, før vi ved det, siger formanden for Vrå Varmeværk Ivan Larsen, der hurtigst muligt vil give de mere end 1000 forbrugere en grundig orientering om sagen. - Med det samme, vi får et overblik, så vil jeg anbefale bestyrelsen, at vi indkalder forbrugerne til et møde, så de kan blive orienteret, siger han. Indtil en eventuel straffesag med erstatningspligt er afgjort, så kan hullet i varmekassen måske dækkes delvist ind af, at varmeværket har købt billigere gas, end man har budgetteret med. Dermed har forbrugerne betalt a conto-bidrag, der overstiger de faktiske omkostninger. Det var naturligvis meningen, at forbrugerne derfor skulle have penge tilbage, når regnskabsåret afsluttes i juni, men det droppes muligvis på grund af underslæbet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden